Moin Lieblingsland Bühne rot

Vores forhave?
Er 2.047 km² stor.

moinlieblingsland_neunordfriesen_header_wohnen_leben
Moin Lieblingsland

Bo & Leve

Lange køer til lejlighedsfremvisningerne? Huspriser på himmelflugt? Ikke hos os. Prisniveauet på det nordfrisiske boligmarked er stadig moderat, både hvad angår køb og leje. Hvor vil du gerne bo? I en by, en landsby eller en såkaldt kog? Hos os har du mange forskellige muligheder. Og det bedste af det hele – uanset hvor du slår dig ned, er der aldrig langt til den nærmeste strand. Uanset om du er til græsbeklædte diger eller brede sandstrande.

Den administrative hovedby hedder Husum og har 23.000 indbyggere. Her finder du et bredt udvalg af kendte butikker, ligesom der er rig mulighed for at udforske de regionale produkter. Det specielle klima afspejler sig dog ikke kun i naturen, men også i de mange stråtækte huse, der præger regionens visuelle udtryk. Og når først du har fundet dig den helt rigtige bolig, ser vi ingen grund til at trække processen i langdrag: Det tager 10 minutter at registrere din nye adresse hos kommunen.

moinlieblingsland_neunordfriesen_wohnen_leben_01
Naturlig og naturnært – findes der noget skønnere?

Dagligdagen

Den ukomplicerede omgangsform og det stærke tilhørsforhold til regionen gør livet i Nordfrisland til noget særligt.  Dette beror ikke kun på indbyggernes mentalitet, men i lige så høj grad placeringen og de mange udfoldelsesmuligheder. Der er aldrig langt til den nærmeste halling eller vadehavsø.  Grundet den korte afstand til Danmark er du hurtigt i Tønder eller på Rømø.

Foreningerne hylder samværet og den gode stemning, og vi forstår virkelig at feste: Når vi afholder ringridning, ambulancedage eller familiefester når vi hurtigt op på 100 gæster. Så kommer der skummende ølkrus på bordet og maden sendes rundt i store skåle.

Vi holder af at småsludre og komme hinanden ved. Vi taler sågar fem sprog: Rigstysk, plattysk, rigsdansk, sønderjysk og frisisk, og har vores helt egne ord. Ved du f.eks. hvad “Dösbaddel”, “feudeln” eller “sünde” betyder?  Vi er stolte af vores mange sprog og dialekter, og derfor er alle vores skilte skrevet på både tysk og frisisk.

Går du op i at spise sundt, bæredygtigt og varieret? Intet problem. I gårdbutikkerne, på mælkestationerne og de mange madmarkeder finder du det hele. Hos os kan du stadig købe frisk fisk direkte fra kutteren.

Mælk fra karton? Her kan du få den frisk fra koen.

Nordfrisen-test

Hvor nordfrisisk er du?

Tag testen og få svaret nu – vores quiz afslører, om du allerede er en vaskeægte nordfriser.

Moin Lieblingsland Nordfriesen-Test
Logo Interreg EU WaddenC

Tilflytterservicen er en del af projektet Fit4Jobs@WaddenC og er finanseret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den europæiske Fond for Regionaludvikling. Læs mere om Interreg Deutschland-Danmark på www.interreg5a.eu